t>

Kontakt os på telefon

20 10 38 25

​Gode råd til køreprøven

​Inden køreprøven skal du være så klar som det er muligt. Odense er en stor by. Og du skal kunne det hele for at kunne bestå. Så din betjening af bilen og din hukommelse skal være god. Jeg kan godt anbefale at tage nogle ekstra opfriskende køretimer, selvfølgelig efter dit behov. Men vigtigst af alt så skal du selv tro på, at du kan betjene og huske godt nok til at kunne bestå. Du har været rundt i Odense, ud på omfartsvej ring 3, motorvej, de forskellige ”måske forvirrende” steder, hvor de prøvesagkyndige gerne vil tjekke dine kørefærdigheder. Store rundkørseler, små højrevigepligt, dobbeltrettet cykelsti, højresving, venstresving, indkørsel forbudt, osv.

​Nyttige tips til køreprøven hos Grøn Køreskole

På køreprøvedagen kører vi minimum 1 x 45 min. før prøven. Her kører vi den værste nervøsitet af, finpudser de sidste par småting og gennemgår sikkerhedsmæssige kontrolspørgsmål på skolevognen. lygter, dæk, bremser, rat osv.

Husk dit ID, pas eller id-kort, er du i tvivl, kontakt Grøn Køreskole. Husk også at tage det, som du har lånt med (2 x cd´er og teoribog), hvis du ikke allerede har afleveret det. Dit depositum tilbagebetales eller modregnes evt. ekstra kørelektioner. Har du hjulpet Grøn Køreskole med markedsføring, kan det kun modregnes i ekstra kørelektioner. Afregning skal som udgangspunkt være afsluttet inden køreprøven.

Grøn Køreskole opbevarer din: (hvis ikke - tag det med!)

  • Din ansøgning om kørekort. vi laver de sidste nødvendige underskrifter.
  • Lektionsplan

Nervøs?

De fleste er nervøse inden køreprøven, men tænk på, at du heldigvis kan aflægge en ny køreprøve kort efter. Og du får god vejledning forud for køreprøven af den sagkyndige, og du har som udgangspunkt kørekort, når du påbegynder køreprøven. Der skal heller ikke køres helt perfekt, mindre fejl tillades. Det er ikke hensigten, at du skal dumpe.

En god Start

Lær bilens teknik fuldstændigt at kende. Det er det første du bliver spurgt om til køreprøven, og det første indtryk den sagkyndige får af dig. Det styrker desuden din selvtillid, at kunne svare med det samme og korrekt.

Dit fremsyn!

Se langt frem! Det letter den fortsatte kørsel betydeligt, når du er fremsynet. Alt for ofte kommer fodgængerfelter, parkerede køretøjer, flettepligter, forankørende lastbiler, igangsættende busser osv. til at forårsage køreprøvens negative udfald.

Vognbaner og lyskryds.

Bliv i højre vognbane, så du undgår unødig kørsel i 2. vognbane. Du bør dog omgående placere dig i den mest hensigtsmæssige vognbane, når du får anvisninger fra den sagkyndige. Selvfølgelig efter korrekt orientering og blinklys. Hold øje med svingbaner. Ved dobbelte svingbaner er det afgørende, at du starter og slutter i samme vognbane.

Ved fremkørsel mod lyskryds. Husk at stoppe for gult lys! Medmindre du allerede er ude i krydset eller der kommer en bil tæt bagfra.

Find også de relevante pærer i lyssignalet - specielt ved svingning. Der kunne jo være en svingpil eller sågar et repetitions signal.

Husk at stoppe det rigtige sted, hvis der kommer fodgængere eller cyklister. Er det ikke tydeligt hvor du skal placere dig ved et venstresving, så lad være med at køre helt ud til midten.

Få styr på din hastighed!

Se hvilken vej du køre på, din køreprøve forgår som regel i byområde. Men hold øje med tavler. Du skal udnytte og overholde alle hastighedsgrænserne. Men det er ikke sikkert at de aktuelle færdselsforhold tillader lovlig høj fart. f.eks.

​Parkerede biler på smalle veje, møde af modkørende. Tæt trafik osv. Aldrig kør hurtigere, end du har den fulde kontrol med bilen.

Du får anvisningerne til højre eller venstre af den sagkyndige i meget god tid. Udnyt dette, så du opnår korrekt orientering, blinklys, placering, gearvalg samt at få sænket farten inden du svinger, og dermed kan nå at få et godt overblik over situationen. Husk nu at brug din bremse hvis det går for hurtigt.

Undgå langsom opstart, brug din speeder så snart du har styr på dit koblingspunkt og kom op i det rigtige gear. Først derefter kan du slappe lidt af, mens du bruger dit fremsyn (-:

Andre råd og div. oplysninger

Husk!

​Medbring nu det hele! Du bliver afvist, hvis du ikke medbringer:

  • Din ansøgning
Check at alle nødvendige underskrifter er påført.
  • Lektionsplan
Check at dit navn samt alle nødvendige underskrifter er påført.
  • Pas eller dåbs-, fødsels- eller navneattest - ikke kun sygesikringsbevis!
  • Opholdstilladelse
Eventuel opholdstilladelse skal medbringes.
  • Kørekort ved kontrollerende køreprøve
Det inddrages, hvis du ikke består!

Venstre-højre?

Om du drejer til venstre eller højre er umiddelbart ikke afgørende for køreprøvens udfald, men det letter den sagkyndiges bedømmelse, hvis du følger anvisningerne. Skriv eventuelt et tydeligt v og h på bagsiden af hhv. venstre og højre hånd, samt bekræft, at du har opfattet den sagkyndiges anvisning.

De 3 S´er!

Spejle, skulder og signal. Husk det i nævnte rækkefølge! Manglende orientering og signalgivning ved igangsætning, flettepligt, vognbaneskift, svingning i kryds og manøvre, er meget ofte årsag til, at køreprøven ikke bestås.

Hvor skal vi hen du?

Hvis du ikke får anvisninger fra den sagkyndige, skal du stadig følge enhver anden anvisning for færdslen. Vær fx. opmærksom på, om du må fortsætte lige ud i kryds, samt ensretning og herunder korrekt placering på kørebanen.

Har den lille vej udstyr eller ej?

Når du kører i en 30 zone uden mærkninger på kørebanen, vil du ofte være i et område med højrevigepligter. Jo mindre udstyr, jo større er chancen for højrevigepligter. Husk at markere dem tydeligt ved orientering til både højre og venstre, samt ved at flytte foden til bremsen.

Et lille råd

Fortæl ikke til alle omkring dig at du skal til køreprøve.

Det letter presset på dig selv, når du ikke skal tænke på andres forventninger. Overrask dem i stedet når du har bestået.

Føler du et meget stort pres, så del det i hemmelighed med en, der står dig nær.

Med venlig hilsen

Grøn Køreskole​

​Følg Grøn Køreskole på Facebook

På vores Facebook kan du holde dig opdateret med
​ vigtig information omkring køreskolen.

Anmeldelser

En masse elever har skrevet anmeldelse af Grøn Køreskole.

Kom ind og se, hvad de kan fortælle om vores arbejde.

Vi ses snart!

FIRMAINFORMATION

Grøn Køreskole

v/ Leander Kokspang

CVR: 32174981​

ADRESSEINFORMATION

Nørregade 56, Odense C

Algade 1 Haarby​

Find vej med Google Map

KONTAKTINFORMATION

Tlf.: 20 10 38 25

E-mail: leanderk@live.dk